Jobkonsulent søges til WorldJobs

Få mulighed for at arbejde for vores hurtigt voksende team, der har base i Sydspanien, men operere i hele verden. Her er en unik mulighed for at rejse, arbejde og udvikle sig samtidig.

Drømmer du om hjælpe andre med at opleve verden?

Lige nu har du en unik mulighed for at slå 2 fluer med et smæk. Kom ud og oplev verden, samtidig med du arbejder og hjælper andre mennesker med at få den samme fede oplevelse.

Hvem er WorldJobs

Vi er en nyopstartet virksomhed, der hjælper danske virksomheder, i udlandet, med at skaffe medarbejdere. Vi har kun været i gang i få måneder, men kan simpelthen ikke følge med. Derfor søger vi en kollega, der skal hjælpe os med at føre den her virksomhed endnu længere ud i verden.

Da vi netop er en nyopstartet virksomhed, er vi meget dynamiske, og søger hele tiden nye tilgange, til at optimerer vores forretning, udvide til andre lande og andre stillinger. Vi har mange bolde i luften, og der ligger et fælles ansvar for at alle bolde lander korrekt.

Jobbeskrivelse

Primære arbejde
Dit primære job vil være at kontakte personer der har tilmeldt sig vores website, hvor de tilkendegiver hvilket land/stilling de kunne tænke sig. Her udføres der først en screeningssamtale, og indhentes CV. CV’et og noter sendes så til den stilling/samarbejdspartner, dig og kandidaten er blevet enige om. Derfra skal kandidaten følges helt til dørs, fra at være et lead, til de kommer i arbejde hos en af vores mange samarbejdspartnere.

Sekundært arbejde
Da vi ikke er store nok til at have en didikeret marketingsafdeling – eller for den sags skyld andre afdelinger, vil dit arbejde også ligge i at være med at til at udvide kendskabsgraden til WorldJobs via de Sociale medier samt skaffe leads fra andre kanaler. Der kommer løbende nye stillinger ind, som også skal opsættes i back-end i vores CMS system.

Så der vil være en del administrativt arbejde, men vigtigst – også en masse kreativt arbejde, der skal være med til at udvikle WorldJobs. Sagt med andre ord – du får muligheden for at sætte dit præg på forretningen.

Arbejdsplads, vilkår med mere

WorldJobs holder til i Sydspanien, men vi har i virkeligheden ikke nogen fast arbejdsplads (sidder f.eks. i Rom og skriver dette jobopslag lige nu). Men pr. d. 01.01.2020 åbner vi vores kontor i Sydspanien, der skal danne ramme om WorldJobs fremtid. Det vil sige, at du kommer til at arbejde en del hjemme fra.

I 1 til 2 uger, hver anden måned, frem til d. 01.01.2020, kommer du med til den destination vi sidder på, for at arbejde på det kontorhotel vi lejer der. Det bliver hovedsageligt storbyer i Europa. WorldJobs står for udgifter til fly og hotel, men du skal selv stå for udgifter forbundet med forbrug af mad m.v.

Løn: Efter aftale

ANSØG DETTE JOB

Vi forventer af dig:

At du er bosat i Spanien eller flytter dertil.

Mindset:

  • At du er servicemindet
  • At du er en arbejdshest (ligesom os andre)
  • At du er god til at arbejde selvstændigt
  • At du er pligtopfyldende, og ser et ansvar for at de kandidater vi sender afsted, får en god oplevelse
  • At du er fleksibel og tør yde en ekstra indsats

Kompetencer – en fordel, men ikke en nødvendighed:

  • Har erfaring med marketing i eller anden form
    • Facebook og andre Sociale medier
  • Kender til WordPress, da vores website er opbygget heri
  • Kendskab til forretningsudvikling

Vigtigst er at du kan arbejde selvstændigt, da vi ikke altid sidder på samme kontor, og næst vigtigst er, at du er klar på at arbejde i en virksomhed, der er nyopstartet og dermed ikke er færdigudviklet, men som du er med til at udvikle – dette er ikke et 9 til 7 job, hvor du bare møder op, og udfører et stykke arbejde.

Vi tilbyder:

  • Fordelagtige muligheder
  • Fede oplevelser
  • En grundig oplæring
  • Mulighed for at komme ind i en startup virksomhed, og sætte dit præg
  • Mulighed for at opbygge noget stort, og være med fra starten
  • Hjælp til alle processer, herunder at flytte til Spanien m.m., hvis du ikke er bosiddende der i forvejen

Vi er selv en flot rejselystne entusiaster, der elsker at opleve verden. Så kom med på et team, der brænder for det gode liv – pura vida.

Tilbage til forside
Tilbage til stillingerne